Rejsetips
På cykel: Grænseruten og Nordsø-Østersø-Ruten er forbundet med en række cykelruter både nord og syd for grænsen, bl.a. Nordsøruten, Hærvejen, den tyske og den danske Østersørute. Dette giver ideelle kombinationsmuligheder for længere cykelture.
I bil: Ad motorvejen E45 mod Flensburg og landevej 11 mod Tønder kommer du til Grænselandet. Parkeringspladser er indtegnet på rutekortet, og der er i Padborg mulighed for langtidsparkering. Flere informationer fås på Kruså Turistbureau (telefon 7467 2171).
Med tog: Både nord og syd for grænsen er der forbindelse til cykelruterne fra følgende banegårde: Klanxbüll, Tønder, Süderlügum, Tinglev, Padborg, Flensburg-Weiche og Flensburg. Hvilke togforbindelser, der medtager cykler, oplyses på telefon +49 180/10 180 11 Nord-Ostsee-Bahn, +49 1805/151415 Deutsche Bahn og 7013 1415 DSB.
Regionalbusser i Danmark medtager i nogle tilfælde cykler, kontakt venligst Sydbus 7010 4410.
Bus- og togforbindelser: